Til trods for manglende samarbejdsvillig GPS lykkedes det os at finde frem til Omaha. Min Nav Free app virkede meget bedre at have installeret kortet over Nebraskasmiley Men den rigtige GPS virker altså ikke, og jeg skal lige have skrevet til firmaet for at spørge om de har noget imod Nebraska eller om det er en fejl? Måske synes det at det ikke er nødvendigt, vi kørte sådan ca. ligeud i 400 km i går for at komme hertil.
Vi havde dog et lille pitstop på et outlet, dumt outlet! Isabella flåede ned fra hylderne, så hun var vist meget godt tilfreds, Henrik og jeg fik ingentingsmiley
Da vi kom til hotellet var Henrik og jeg så huslige at vi gik ned for at vaske tøj, vi har efterhånden 14 dages snavsetøj. Det koster en dollar pr. maskine, og vi havde to, så det var lige til at overse. Da vi havde klaret det, tog vi hotellets shuttlebus downtown. Der var ca. 1 mile at gå, men kl. var blevet mange og vi var lidt trætte. Jeg spurgte chaufføren om han kørte downtown og så spurgte han, hvor vi ville hen. Sikke en service. Han anbefalede en restaurant og det var dejlig mad.
Vi gik hjem og her til morgen stod Henrik og jeg tidligt op og var nede at løbetræne i hotellets fitnesscenter. Kan godt mærke at vi stadig er oppe i højderne, eller også er formen helt elendig, men løbet fik vi da.
Efter morgenmad og i øspøsregnvejr skulle vi lege turister, eller det er vi jo. Missouri-floden løber igennem byen og den ene side er Nebraska og den anden er Iowa, så vi skulle selvfølgelig hen på broen og stå med en fod i hver stat. Vi lånte paraplyer og et klædeligt regnslag i receptionen.

Så har vi da også prøvet at være i Iowa, men vi kommer nok til at se lidt mere til staten om et par dage, hvor vi skal besøge Iowa City og Elk Horn.
Efter besøget i Iowa tog vi tilbage til Nebraska for at tage en tur i Omaha’s Henry Doorly Zoo, jeg har læst på nettet at den er vidt berømt og har en kuppel som Randers Regnskov. Det var en ok zoo, men vi gik derfra med en følelse af at være pavestolte over at være danskere og have Bengt Holst som direktør for Københavns Zoo. For os så det ud som om at dyrene ikke havde noget privatliv og mulighed for at være væk fra publikum (ved godt, man gerne vil se dyrene). Girafferne gik på cement/beton-gulv og havde ikke noget at foretage sig. Jeg forstår godt Bengt Holst’ beslutning om at aflive Marius frem for at sende ham til en zoo, der ikke aktiverer dyrene. For at de stakkels amerikanske børn ikke skal vide, hvor maden kommer fra, bliver løverne fodret med HAKKET kød, og de øvrige dyrs mad er ændret til ukendelighed. Giv dem dog et stykke kød at tygge i, det er da helt naturligt!
Jeg er sikker på Isabella kommer med et blogindlæg til nytte og gavn for amerikanske børn og deres forældre om, hvordan man opfører sig i henholdsvis zoologiske haver og swimmingpools (ellers gør jeg det nok senere!)
Tilbage til hotellet efter et pitstop hos Starbucks, ned i pølen og afslutte i spabadet. Lige nu sidder vi på værelset og slapper af inden vi skal ud at spise.
P.S. Mit kamera er gået død, så jeg er lidt sur! Heldigvis kan jeg låne Isabellassmiley. Måske det ikke kan tåle at være i Iowa??