Vi tog tidligt af sted fra Saint Louis, en køretur på ca. 475 km ventede os og bilen skulle afleveres kl. 14.00. Der er ikke meget at fortælle om den tur, der er masser af majsmarker hele vejen, det sjoveste eller noget vi i hvert fald ikke er vant til hjemme, var da vi stoppede på en rasteplads i Illionois var der billeder af alle de slanger man kan risikere at møde her i staten. Der var uhyggeligt mange! Vi er endnu ikke stødt på nogen og gør det næppe her i byen. Ellers skal vi nok informeresmiley
Vi fandt hotellet, parkede, fik checket ind og smidt vores bagage og børn af, derefter var det af sted til Budget for at aflevere bilen. Det gik nemt og smertefrit, vi tog en taxa tilbage til hotellet og vores børn. Vi har været et smut ude at kigge på byen, her ser rigtig hyggeligt ud og glæder os til at udforske den nærmere i morgen.

Byen kaldes The second city fordi den på et tidspunkt var den næststørste by i USA, det er den ikke længere, men navnet hænger ved. Navnet er samtidig navnet på den teatertrup, der optræder på krydstogtskibet. De har hjemsted her i byen.